Energimærkning af bolig
Det er lovpligtigt, at alle huse over 60 kvm2 har en energimærkning. Det er desuden obligatorisk at have en gyldig energimærkning i forbindelse med salg af hus. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i hvad energimærkning betyder for dig og din situation.
På denne side kan du læse meget mere om energimærkning.
Hvad er energimærkning?
Når en ejendom skal sælges, er energimærkning obligatorisk og det har det været siden 2010. Formålet er at give den potentielle køber et overblik over bygningens forbrug af energi og de økonomiske udgifter hertil.
En energimærkning består af to dele: den ene del skal illustrere bygningens energiforbrug, mens den anden del indeholder forslag til energimæssige forbedringer med beregning af udgifter og besparelser, hvis forbedringerne gennemføres.
Energimærkningen viser det beregnede forbrug, der modsat det faktiske forbrug i den pågældende bygning ikke er afhængig af variable faktorer som milde eller hårde vintre og de tidligere beboeres individuelle forbrug, præferencer for opvarmning og lignende. Det betyder, at energimærkningen muliggør en retvisende sammenligning af forskellige boligers forbrug.
De forskellige energimærkninger
Energimærket bestemmes af et bogstav mellem A og G. Det samme system kendes fra energimærkningen af hvidevarer. A-mærket betyder, at boligen er blandt de mest effektive med hensyn til energiforbrug, mens G-mærket angiver, at det er en af de mindre effektive boliger.
Hvis du derfor ønsker at spare energi og penge, eller ønsker at øge værdien af din bolig, er det måske værd at opgradere energiklassen. Boliger med en højere energiklassificering koster som regel mere på forhånd, men de kan spare dig penge i det lange løb ved at bruge mindre energi samt at du kan tjene mere på boligen ved et eventuelt salg.
Indhentelse og udførelse af energimærke
I forbindelse med salg af huse er det ejerens ansvar at indhente rapporten, mens det i forbindelse med salg af lejligheder er ejer- eller andelsforeningens ansvar.
Mærkningen udføres af en energikonsulent, der skal være godkendt af Energistyrelsen. Konsulenten udarbejder sin rapport på baggrund af en gennemgang af bl.a. døre og vinduer, isoleringens omfang og stand og boligens varmesystem.
Hvor længe gælder en energimærkning?
En energimærkning er gyldig 5, 7 eller 10 år afhængigt af, hvornår den er udført. Mærket mister dog sin gyldighed, hvis der i mellemtiden foretages ændringer ved boligen, der har betydning for energiforbruget.
Hvis der f.eks. installeres nye vinduer eller forbedres isoleringen, vil energimærket ikke længere være korrekt. Derfor er det vigtigt at holde mærket ajour for at sikre, at potentielle købere eller lejere har korrekte oplysninger om ejendommen, ellers kan der komme bøder.
Undgå bøder; få styr på din energimærkning
Da energimærkning som sagt er et lovkrav, kan man risikere en bøde, hvis man overtræder reglementerne for energimærkning. Her vil Erhvervsstyrelsen stille en tidsfrist til hvornår energimærkningen skal være lavet, og overholdes denne tidsfrist ikke, får man en bøde.
Man kan få en bøde:
- Hvis udlejer ikke formår at udlevere energimærkning til lejer.
- Hvis der ikke udarbejdes og udleveres energimærkning i forbindelse med salg og overdragelse. Dette skal enten gøres af ejeren, sælgeren, den der overdrager boligen, eller anden relevant part.
- Hvis kravet om synliggørelse af energimærket ikke overholdes af ejer eller andre relevante parter, når det angår kommerciel annoncering af salg og udleje af boliger.
- Hvis efterlevelse af et påbud mangler.
Vi kan tilbyde professionel rådgivning
At købe eller sælge en bolig er en stor økonomisk beslutning, og det er vigtigt at få god juridisk rådgivning for at sikre, at processen forløber gnidningsløst. Vores team af erfarne ejendomsadvokater kan gennemgå alle dokumenter grundigt og tilbyde vores professionelle mening for at hjælpe dig med at træffe de bedste beslutninger.
Vi mener også, at alle har ret til juridisk rådgivning af den bedste kvalitet, og derfor tilbyder vi vores tjenester til faste lave priser. Derfor kan du være sikker på at modtage den bedste juridiske hjælp til den bedste pris.
Læs mere om os her.
Få svar på dine spørgsmål
Hos Hviid Boligadvokater er vi altid klar til at besvare dine spørgsmål. Vi har stor erfaring med alt inden for køb og salg af bolig, også energimærkning. Hvis du derfor har spørgsmål om dette, vores ydelser eller noget helt tredje, er vi altid klar til at besvare dem. Vi vil give dig ærlig og ligefrem rådgivning, så du kan træffe de bedste beslutninger i din situation.
Kontakt os i dag på telefon 7630 8999