Køb af byggegrund

Når man ønsker at erhverve en byggegrund med henblik på at opføre et hus, er der flere ting at være opmærksom på forskellige steder i processen, herunder både før og efter købet af grunden. Det er vigtigt at indhente alle tilgængelige oplysninger om grunden og området, således at man er sikker på at kunne bebygge den i overensstemmelse med sine ønsker.

Inden køb af byggegrund

Inden man køber en byggegrund må man sikre sig, at man kan anvende den til det formål man ønsker. Der kan være forskellige begrænsninger i love, lokalplaner og i form af andres eventuelt allerede eksisterende begrænsede rettigheder over grunden.

Lokalplaner

En lokalplan er en lokal lov som vedtages i hver kommune, og som fastlægger reglerne for bebyggelse. Det er vigtigt at orientere sig i den gældende lokalplan forud for erhvervelse af en byggegrund, da der heri kan være reguleret flere forhold af afgørende betydning for det påtænkte byggeprojekt. Eksempelvis kan der for området gælde særlige begrænsninger i byggehøjde, til byggeprocenten, til materialer og til hvad bygninger må bruges til.
Servitutter og andre rettigheder over grunden
Der kan ligeledes hvile forskellige servitutter på grunden. Det er andres begrænsede rettigheder, som man som køber af grunden skal respektere. Det kan f.eks. være en oversigtsservitut som begrænser byggehøjden på grunden.
Oplysninger om servitutter og andre begrænsede rettigheder som måtte hvile på grunden kan indhentes ved et simpelt opslag i tingbogen, som er gratis tilgængelig for alle på tinglysning.dk

Fredet bygning

Køber man en grund med en bygning som man påtænker at fjerne for at bygge nyt, bør man sikre sig at bygningen ikke er fredet. Er det tilfældet, må man normalt hverken rive den ned eller bygge den om, og samtidig pålægges man en pligt til at vedligeholde den.

Naturbeskyttelse

Ligger byggegrunden i nærheden af skov, strand eller fortidsminder, er lov om naturbeskyttelse også vigtig at være opmærksom på. Der kan herefter være begrænsninger for hvor tæt man må placere sin bygning på eksempelvis en nærliggende kirke eller en gravhøj.

Forurening

Det er ligeledes en god idé at undersøge, om grunden er forurenet eller om andre specielle forhold gør sig gældende, som kan medføre ekstra og uventede omkostninger i forbindelse med byggeriet.

Byggemodning

Ved købet af en byggegrund kan den allerede være byggemodnet. Det betyder, at den er gjort klar til at der kan bygges på den med etablering af veje, belysning, forsyningsledninger, elforsyning med mere. Omvendt er en ikke-byggemodnet grund blot et stykke jord som sådan. Om grunden er byggemodnet eller ej har naturligvis betydning for prisen på den, ligesom man må påregne ekstra omkostninger til byggemodningen inden man kan påbegynde selve byggeriet.

Zoneopdeling

Danmark er opdelt i tre zoner: byzoner, sommerhuszoner og landzoner. Som hovedregel kan man i byzoner opføre huse til helårsbeboelse, i sommerhusområder til ophold i sommerperioden og i begrænset omfang i vinterperioden, mens landzoner kan bruges til landbrug, skovbrug og lignende formål. Det kræver en ændring af den gældende lokalplan at ændre på zonerne, hvis man eksempelvis køber et stykke mark og gerne vil opføre en beboelsesejendom herpå.

Efter køb af byggegrunden

Efter køber skal man altid sørge for at få tinglyst ejerskabet over grunden. Det foregår i dag digitalt via tinglysning.dk og koster en afgift på 0,6% af grundens værdi.

Opførelse af huset

Når grunden er klar til at huset kan opføres, benytter de fleste enten et typehusfirma til at stå for hele byggeprojektet (totalentreprise) eller engagerer en rådgiver i form af oftest en arkitekt eller en ingeniør til at projektere byggeriet, hvorefter forskellige entreprenører udvælges til at give et tilbud på opførelsen. Efter hvilken model man griber projektet an, bør må man lade komme an på egne præferencer til hvor meget man ønsker at involvere sig selv i projektet.
Vælger man en totalentreprise, er det entreprenøren der står for både projektering og byggeri. Som bygherre er man derfor alene i et kontraktsforhold med entreprenøren, som selv har aftaler med sine underentreprenører. Det betyder, at er der fejl og mangler eller lignende ved byggeriet, skal bygherren alene henvende sig til totalentreprenøren som herefter er ansvarlig for udbedringerne uanset underentreprenørerne.

Valg af byggefirma

Inden man vælger hvem man vil lade stå for opførelsen af sit hus, kan man med fordel undersøge firmaet og dets baggrund først. Man kan dels se på deres økonomi i deres offentliggjorte regnskaber, eller man kan se efter andres erfaringer med firmaets arbejde.

Kontrakter og vilkår

Uanset hvilken løsning man vælger, er det vigtigt at man indgår skriftlige aftaler med sin entreprenør. Ofte vedtages standardvilkårene i AB 92 eller ABT 93, men byggefirmaet har også ofte deres egne standardkontrakter. Det er som bygherre vigtigt at holde et vågent øje med kontrakter af denne type, som man måtte blive præsenteret for i forbindelse med projektet. Er der eksempelvis tale om et typehusfirma eller et byggefirma i øvrigt, har de som oftest standardkontrakter, som aftaler med en grundejer normalt bliver indgået efter. Sådanne standardaftaler vil normalt være udformet ensidigt med udgangspunkt i byggefirmaets interesser, så selvom indholdet nok er juridisk korrekt, må man holde sig for øje, at indholdet nok i et vist omfang vil favorisere firmaet frem for bygherren. Som bygherre kan man derfor med stor fordel alliere sig med en advokat, som alene repræsenterer ens egne interesser som bygherre. En boligadvokat har stor erfaring med alt hvad der drejer sig om handel med fast ejendom og vil både kunne yde generel rådgivning og samtidig tage potentielle juridiske problemer i opløbet. Jo tidligere i forløbet man henvender sig til en advokat, desto mere sikkerhed har man for ikke at havne i en uønsket situation, der både kan koste mange penge og frustrationer.

[Total:5    Gennemsnit:3.6/5]