Hvem skal stå på skødet?

De fleste ægtefæller har formuefællesskab. Formuefællesskab betyder dog ikke, at begge ægtefæller hver ejer halvdelen af alle deres aktiver, og i nogle tilfælde kan det få betydning, om begge, eller blot den ene ægtefælle, er den registrerede ejer af deres fælles bolig.

Hvordan kan man ændre ejerforholdene?

Ejer den ene ægtefælle den faste ejendom alene, og ønsker begge ægtefæller at stå på skødet, må der ske en faktisk overdragelse af en del af ejendommen. Således kan den ene ægtefælle købe en andel af ejendommen, eller den anden ægtefælle kan forære den ene en del af ejendommen. I det sidste tilfælde skal man være opmærksom på, at det ikke udløser nogen form for beskatning; til gengæld må der tinglyses en gaveægtepagt, og det koster kr. 1.660.

I begge situationer gælder det ydermere, at de ændrede ejerforhold må tinglyses på ejendommens blad i tingbogen. Ligesom det er tilfældet i alle andre almindelige bolighandler, udløser det en tinglysningsafgift på kr. 1.660 + 0,6% af købsprisen eller værdien af den del af ejendommen, der er blevet overdraget.

Hvornår bør man ændre ejerforholdene?

Da det under alle omstændigheder vil være forbundet med økonomiske omkostninger at ændre ejerforholdene af en fast ejendom, må afgørelsen af hvorvidt ændringen kan svare sig bero på en vurdering af ægtefællernes samlede situation.

Forestiller man sig et ægtepar der har været gift længe, som alene har fællesbørn og som begge hver især har en positiv nettoformue, vil det normalt være uden økonomisk betydning om det er den ene eller den anden eller dem begge står på skødet – både i forbindelse med skilsmisse og dødsfald.

Ejer den ene ægtefælle ejendommen alene, og har denne ægtefælle en negativ nettoformue, er situationen derimod en anden. I et sådan tilfælde, vil den ikke-medejende ægtefælle slet ikke få andel i den friværdi, der måtte være i boligen, i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald. Det havde derimod været tilfældet, hvis denne ægtefælle faktisk havde ejet halvdelen af ejendommen. Gæld deles nemlig ikke ved en skilsmisse, og således ville den anden ægtefælles kreditorer alene kunne se sig fyldestgjort i denne ægtefælles halvdel af ejendommen.

Ejerforholdene kan også få betydning for, hvem der har lov til at beholde eller blive boende i ejendommen i forbindelse med en skilsmisse. Står kun den ene ægtefælle på skødet, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan den ikke-medejende ægtefælle er stillet både økonomisk og i henhold til mulighed for at beholde ejendommen i tilfælde af skilsmisse. Er man i tvivl om, hvorvidt det vil være en god idé at ændre de eksisterende ejerforhold, kan man med fordel rådføre sig med en advokat, der vil kunne vurdere ægtefællernes samlede situation.

[Total:1    Gennemsnit:5/5]