Testamente

Der kan være flere gode grunde til, at du ønsker at oprette et testamente. Måske er du ikke tilfreds med den måde, dine aktiver skal fordeles på i henhold til normal gældende arvelov, og at du i højere grad selv ønsker at bestemme, hvem der skal have del i din formue efter din død.

Fordelingen af dine aktiver efter din død er i høj grad afhængig af dine familieforhold. Om du er gift eller ugift. Om du har særbørn og/eller fællesbørn og så videre. Såfremt du ikke opretter et testamente, fordeles din formue til dine efterladte alt afhængigt af deres placering i arveklasserne.

Arveklasser

Der er 3 arveklasser inden for arveloven, hvor 1. klasse er primære arvinger. Er der ingen arvinger i 1. klasse, arver 2. klasse – er der igen ingen arvinger dér, arver 3. klasse. Hvis 3. klasse heller ikke indeholder arvinger, tilfalder formuen den danske statskasse.

  • 1. arveklasse består af afdødes barn eller børn. Hvis afdøde efterlader en ægtefælle, deles arven mellem ægtefællen og barnet eller børnene
  • 2. arveklasse består af afdødes forældre, som hver arver halvdelen. Hvis forældrene er døde, er det søskende, som arver
  • 3. arveklasse består af afdødes bedsteforældre eller i tilfælde af bedsteforældres død deres børn.

Dette er en simplificeret udgave af arveloven, hvorfor du bør rette henvendelse til en advokat, såfremt du ønske at gøre dig det fulde overblik.

Har jeg brug for et testamente?

Som udgangspunkt er det svært at svare på andre folks vegne, men efterhånden som de konservative familiemønstre forsvinder, og folk bliver gift eller skilt flere gange og får børn med mere end en partner, er der opstået behov for, at folk i højere grad kommer til at bestemme, hvem der skal arve fra dem, når de går bort. Dog skal ugifte samlevende i særlig høj grad være opmærksomme på muligheden for at oprette et testamente, da disse ikke er sikret samme rettigheder som gifte par.

Ugifte samlevende bør oprette testamente

Som ugifte samlevende har I ikke de samme rettigheder som gifte folk. Det betyder helt konkret, at I kan bo sammen i mange år, eje bolig sammen og have børn sammen, og når en af jer da går bort, vil i opdage, at I intet arver fra hinanden. Det kan få store økonomiske og personlige konsekvenser, når I eksempelvis har ejet et hus sammen.

Derfor bør ugifte samlevende oprette et udvidet samlevertestamente, så enken eller enkemanden er sikret ved partnerens død. Oprettes der ikke et sådant testamente, vil halvdelen af afdødes formue i stedet gå til fælles børn eller andre, som det fremgår af arveklasserne i arveloven.

Gifte par kan også have fordel af et testamente

Et gift par med 2 børn, hvor den ene af parterne dør, er i udgangspunktet bedre stillet end det ugifte par. Her er arveloven således, at ½ af arven går til børnene, hvis der ikke er oprettet testamente. Den anden halvdel tilfalder den afdødes partner.

Ønsker du derimod at have større kontrol med, hvordan din arv skal fordeles, bør du oprette et testamente. Med et testamente kan du komme til at råde over ¾ af arven – den sidste ¼ skal fordeles ligeligt mellem ægtefælle og børn. Det er også en mulighed at gøre arven til særeje, hvilket vil betyde, at svigerbørn ikke kan få del i arven ved en efterfølgende skilsmisse.

Kontakt en advokat og få hjælp

Der er mange scenarier og mange forskellige familiekonstellationer, der skal tages hensyn til ved oprettelsen af et testamente. Hvis du ønsker maksimal indflydelse på, hvem der skal arve fra dig, bør du oprette et testamente. Kontakt Boligadvokater.info og få en fast pris på testamente i højre kontaktform.

[Total:0    Gennemsnit:0/5]