Sådan køber du bolig på auktion

Der kan være både fordele og ulemper forbundet med køb på tvangsauktion – selvom man måske kan gøre en god handel og erhverve sig en ejendom billigere end på det almindelige boligmarked, er der også en vis risiko forbundet med handelsformen. Den er i sig selv mere kompliceret, og man har ikke samme muligheder for at undersøge ejendommen og sætte sig ind i dens stand inden købet.
Bekendtgørelse af tvangsauktion
Mindst 14 dage inden auktionen afholdes, bekendtgøres den i Statstidende og i dagspressen. Således kan interesserede købere orientere sig om tidspunkter for besigtigelse og for auktionens afholdelse. Selvom en auktion er planlagt og bekendtgjort, kan den af ejendommens ejer afværges i sidse øjeblik, hvis det skulle lykkes ejeren enten at betale sine kreditorer tilstrækkeligt til at undgå en tvangsauktion eller at sælge ejendommen i almindelig fri handel.

Inden auktionen

Besigtigelse af ejendommen
Da salget ikke foregår som et almindeligt salg af en ejendom, er der begrænsede muligheder for at besigtige den. Almindeligvis er der allerede fastlagt et tidspunkt, hvor interesserede kan besigtige ejendommen. Da dette kan være den eneste mulighed, er det vigtigt at benytte sig af den. Man har som køber ikke adgang til en tilstandsrapport, da en sådan ikke udarbejdes; til gengæld har man mulighed for at medbringe en byggesagkyndig til besigtigelsen. Selvom det er en udgift, kan det være en god idé, da fejl og mangler og deres omfang let kan være skjult for det utrænede øje. En byggesagkyndig vil således ofte kunne give vigtige oplysninger, så man som køber bedre kan beregne, hvilket bud man ønsker at give.

Købers ansvar og risiko
Som følge af at det ikke udarbejdes en tilstandsrapport i forbindelse med salget, er det heller ikke muligt at tegne en ejerskifteforsikring, der dækker skjulte fejl og mangler. På tvangsauktion køber man en ejendom som beset, og som den er og forefindes på dagen for auktionen. Dermed bliver også eventuelle skjulte fejl og mangler alene køberens ansvar. Det er ligeledes en god idé som køber at sætte sig ind i, hvad der eventuelt hviler på ejendommen af servitutter og brugsrettigheder.

Fortrydelsesret
Almindeligvis tilkommer der købere af fast ejendom en fortrydelsesret på seks dage. Køber man en ejendom på tvangsauktion, er situationen dog en anden, og man kan som køber ikke fortryde købet.

Under auktionen

Selve auktionen
En tvangsauktion finder sted hos fogedretten i den retskreds, hvori ejendommen er beliggende. Som andre auktioner foregår en tvangsauktion ved, at fogeden opråber ejendommen, og de fremmødte byder på den. Ejendommen sælges ved hammerslag til den, der har fremsat det højeste og sidste bud.

Udgifter og sikkerhedsstillelse
For at kunne byde på en ejendom på tvangsauktion, skal man stille forskellige garantier. For det første skal der stilles garanti for udgifterne ved afholdelse af eventuelt endnu et auktionsmøde. Bliver man højestbydende og dermed ny ejer af ejendommen, skal man ud over budsummen betale forskellige andre beløb.

Bud, størstebeløb og auktionsafgift
Udover budsummen skal man som køber af en ejendom på tvangsauktion også betale det såkaldte størstebeløb. Dette fremgår af salgsopstillingen og er dermed kendt af køberen på forhånd, selvom det endelige beløb først kendes i forbindelse med auktionen. Det dækker de krav som kreditorer med sikkerhed i ejendommen kan kræve betalt (pant- og udlægshavere) samt sagsomkostninger og rekvirentsalær. I tillæg til budsummen og størstebeløbet skal der af disse betales 0,5% i auktionsafgift til staten.
Også for disse beløb skal der stilles sikkerhed – oftest i form af en bankgaranti. Da man som køber inden auktionen ikke har mulighed for at kende det eksakte beløb, man skal betale, har man almindeligvis en frist på 7 dage til at indhente de fornødne garantier; betinget af at man har stillet garantien for omkostningerne til den anden auktion, jf. nedenfor, i umiddelbar forlængelse af den første auktion. Stilles der ikke tilfredsstillende garanti, inden fristen udløber, kan ejendommen i stedet sælges til den køber, der bød næsthøjest på auktionen. Differencen mellem de to bud kan herefter afkræves den køber, for hvem det ikke lykkedes at stille den fornødne garanti.

Repræsentant for boligkøber

Der er muligt for køber at lade sig repræsentere af en anden person på auktionsdagen. Dette kræver, at repræsentanten er udstyret med en skriftlig fuldmagt og tilkendegiver, for hvem han byder.

Anden boligauktion

At være blevet højestbydende på en tvangsauktion er ikke nødvendigvis ensbetydende med at være blevet ejer af den pågældende ejendom. Ejeren af ejendommen samt kreditorer, der har sikkerhed i den, kan begære en anden auktion, såfremt de ved den første auktion kun fik hel eller delvis dækning af deres krav. Selvom man som højestbydende ikke er blevet ejer af ejendommen, er man dog bundet af sit bud ved den anden auktion, og denne auktion starter således på det højeste bud, der fremkom ved den første auktion. Afholdes der en anden auktion, findes her den endelige ejer af ejendommen.

Efter auktionen

Samtykkeerklæringer og auktionsskøde
Når man er blevet endelig ejer af ejendommen – enten efter den første auktion, hvis der ikke afholdes en anden auktion, eller efter den anden auktion – skal man hos fogedretten rekvirere auktionsskøde. Hertil kræves, at man betaler de kreditorer, der har krav på en del af budsummen, og at disse tilkendegiver at have modtaget betalingen i samtykkeerklæringer, der indleveres til fogedretten.

Tinglysning
Af auktionsskødet fremgår, at køberen er den nye ejer af ejendommen, og at denne kan kræve alle de hæftelser, der ikke blev dækket af købesummen, slettet af tingbogen. Tinglysningen foretages som alle andre tinglysninger i tingbogen digitalt og mod en tinglysningsafgift på kr. 1.660,00 samt 0,6% af auktionsbuddet.

[Total:2    Gennemsnit:3/5]