Entreprisekontrakt – Forbruger

Et byggeprojekt er for bygherren en stor investering både økonomisk og tidsmæssigt. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i hvad projektet indebærer inden man går i gang, og man kan med fordel søge både juridisk og byggesagkyndig bistand i forbindelse hermed.

Valg af entreprenør

Påtænker man at indhente et tilbud på entreprisen fra et bestemt firma, kan det være fornuftigt at undersøge firmaets baggrund forinden. Man kan kigge efter andres delagtiggørelse af deres erfaringer med firmaet, dets offentliggjorte regnskaber, hvornår det er grundlagt mv., samt om firmaet er tilmeldt BYGgarantiordningen. Denne ordning er en økonomisk garantiordning, som sikrer forbrugeren dækning af fejl og mangler med op til 100.000 kr. pr. byggesag.

Entreprisekontrakten

Som bygherre er det vigtigt at kende sine rettigheder og pligter og vide hvordan man er stillet i en eventuel konfliktsituation. Jo mere præcist og udførligt en entrepriseaftale er udført, desto bedre er man stillet i tilfælde af uenighed – således kan man altid falde tilbage på, hvad der er skriftligt aftalt. Af samme grund er det en god idé at sørge for, at alle aftaler træffes skriftligt. Aftaler man f.eks. prisen på et stykke ekstraarbejde mundtligt, gør man klogt i at bekræfte det på skrift i en email eller lignende. Således kan begge parter verificere, hvad der er aftalt.
Entreprisekontrakten skal indeholde en stillingtagen til alle vigtige forhold vedrørende bygherren hhv. entreprenørens pligter og rettigheder såsom økonomisk garantistillelse, frister, betalingsbetingelser, en tidsplan for byggeriet samt hvad der skal ske i tilfælde af at tidsplanen ikke overholdes. Man kan også aftale at anvende standardvilkår som eksempelvis AB 92 eller AB-Forbruger. Man behøver ikke skrive alle vilkårene indeholdt i en standardaftale ind i selve kontrakten, en henvisning hertil er tilstrækkelig.

AB 92/ AB-Forbruger

AB 92 og AB-Forbruger er begge sæt af standardvilkår, som er blevet til i samarbejde mellem repræsentanter for bygherrer og for entreprenører. Regelsættene er derfor udtryk for en retsstilling som ikke forfordeler nogen af entrepriseaftalens parter. Da der ikke er tale om egentlig lovgivning, er det nødvendigt at regelsættene vælges aktivt til som en del af den konkrete entrepriseaftale for at de finder anvendelse. AB-regelsættene bruges i udpræget grad i forbindelse med byggeri, da de er udtryk for en afbalanceret forhold mellem bygherre og entreprenør.
AB-Forbruger minder i sin systematik meget om AB 92, men er tilpasset tilfælde, hvor bygherren er forbruger. Da man som forbruger ofte vil ende som den svage part i en eventuel tvist med entreprenøren, er balancepunktet her forskubbet lidt til fordel for forbrugeren. Herefter er de pligter som påhviler entreprenøren i nogle tilfælde udvidet, mens entreprenørens ansvar for fejl og mangler strækker sig til 10 år i modsætning til fem efter AB 92. Som forbruger er det derfor altid en fordel at søge AB-Forbruger vedtaget fremfor AB 92.

Dokumenternes rangorden

En aftale om entreprise består normalt af en hel samling af forskellige dokumenter, herunder selve entreprisekontrakten, eventuelt vedtagne standardvilkår som AB 92 samt udbudsmaterialet og entreprenørens tilbud på arbejdet. Ingen af disse dokumenter har som udgangspunkt forrang for de andre, og man bør derfor aftale sig frem til et hierarki mellem dokumenterne. Er der eksempelvis en uoverensstemmelse mellem en bestemmelse i entreprisekontrakten og en bestemmelse i AB 92, hvilken bestemmelse skal så gælde? En sådan uklar situation kan man undgå ved at aftale dokumenternes rangorden.

Juridisk assistance

I forbindelse med indgåelsen af en entreprisekontrakt er det altid en god idé at spørge en advokat til råds. Som almindelig forbruger kan det være svært at overskue de juridiske konsekvenser af alle bestemmelserne i aftalen, og lader man en advokat gennemgå den inden man sætter sin underskrift, er man bedre sikret mod at ende i uforudsete og uheldige situationer.

Garantistillelse

Det aftales ofte at både entreprenør og bygherre stiller en økonomisk garanti, og som bygherre bør man altid forlange en kopi af entreprenørens garantistillelse.

Betaling

Betalingsforpligtelsen aftales normalt i entreprisekontrakten og afvikles ofte i rater. Man bør som det klare udgangspunkt ikke indvilge i at betale for mere end det udførte arbejde og de leverede materialer, således bør man heller ikke indvilge i en større forudbetaling inden arbejdet påbegyndes.

Byggesagkyndig assistance

Under hele forløbet kan man som bygherre med fordel tage en byggesagkyndig med på råd. En byggesagkyndig kan holde et løbende øje med byggeriet som det skrider frem og måske opdage fejl og mangler inden de opstår. På samme måde kan den byggesagkyndige være behjælpelig i forbindelse med gennemgangen af byggeriet ved afleveringen.

Gennemgang ved afleveringen

Det er vigtigt at være grundig i sin gennemgang af byggeriet i forbindelse med afleveringsforretningen. Er der så væsentlige fejl at huset reelt ikke er beboeligt, skal man afvise afleveringen, som herefter udskydes til de væsentlige mangler er udbedret. Andre mangler skal udbedres af entreprenøren, men det er bygherrens ansvar at reklamere over dem umiddelbart efter at de opdages.

Tvisteløsning

Skulle der opstå uenigheder mellem parterne som ikke umiddelbart lader sig løse, bør man på forhånd have taget stilling til, hvordan og i hvilket forum de skal afgøres. Efter AB-reglerne er behandling ved voldgift ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg udgangspunktet. Selvom man hverken har vedtaget AB-reglerne eller lavet en forudgående aftale om voldgift, er der ikke noget i vejen for at man aftaler sig frem til at benytte voldgift efter konfliktens opståen. Alternativet til voldgift er et civilt søgsmål ved de almindelige domstole. Domstolsbehandling er dog i sammenligning med voldgiftsbehandling ofte både en mere langsommelig og mere omkostningsfuld proces.