Boligadvokat til huskøb – hvad er dine fordele?

Har du fundet drømmehuset og er klar til en handel?

Når du er interesseret i et huskøb, bør du alliere dig med en dygtig og erfaren advokat. På den måde er du sikker på at være stærkt repræsenteret, så også dine interesser bliver varetaget.

Har du ikke en advokat ved huskøb, så risikerer du at ende ud med en handel med negative overraskelser og dårlige vilkår.

Vi anbefaler kraftigt, at du får skrevet advokatforbehold ind i købsaftalen, så du er sikret bedst muligt, når vi udfører vores arbejde.

Hvordan hjælper en boligadvokat med huskøb?

Når du køber et hus, er sælger repræsenteret via ejendomsmægleren. Mægleren sikrer, at sælgers interesser bliver varetaget og arbejder for, at et salg bliver gennemført på så gode vilkår som muligt for sælger.

Du har sikkert mødt en ejendomsmægler, der er imødekommende, og som også fortæller om de mere negative ting ved huset, og det fører ofte til stor tillid til mægleren. Men i sidste ende er det vigtigt at huske på, at ejendomsmægleren kun er sælgers repræsentant. Mægleren har derfor aldrig et reelt kritisk fagligt blik på handlen set fra dit perspektiv.

Derfor er det en god idé, at du også sørger for, at du er stærkt repræsenteret, så der også bliver sat fokus på de forventninger, du bør have.

Som advokat ved huskøb gennemgår vi grundigt alle dokumenter, der vedrører handlen. Vores største ønske er, at du er stillet bedst muligt, og at alle kort er lagt på bordet, så du undgår unødvendige negative overraskelser efter handlen.

Vi gennemgår naturligvis selve købsaftalen grundigt, men vi nærlæser også alle de andre dokumenter, der vedrører handlen. Det er eksempelvis tilstandsrapport, el-rapport, energimærkning, informationer om evt. grundejerforening og BBR-meddelelser, men det er også en lang række øvrige dokumenter.

De oplysninger, som vi savner, sørger vi for at indhente. Det kan både være hele dokumenter eller mindre detaljer. Det er vores erfaring, at det ofte er her, problemerne efter en handel kan opstå, hvis man ikke har en dygtig advokat til at se på huskøbet.

Hvordan arbejder I?

Vi ønsker ikke at spilde tid med fysiske møder, for vi vil helst bruge tiden på det, der skaber værdi for dig: nemlig at gå grundigt gennem alle de relevante dokumenter og indhente oplysninger.

Derfor foregår alt kommunikation med dig via mail og telefon, men det er naturligvis tilpasset, hvornår det passer ind i din hverdag.

Hos Hviid Advokater har vi afdelinger i hele landet, og vi kan derfor også hjælpe dig trygt gennem forløbet, når du søger advokat til huskøb, uanset hvor i landet du køber hus.

Vi arbejder til fast pris, og derfor kender du altid til prisen, inden opgaven overhovedet er startet.

[Total:1    Gennemsnit:5/5]